Impulsstøj og spidsværdier: hvorfor knald er værst

Det meste støj er jævn: en maskine, der brummer, en plæneklipper, der kører, en ventilator, der suser. Impulsstøj er det modsatte. Det er korte, hårde lyde, som et skud, et slag med en hammer mod stål, en nitte, en eksplosion eller et nytårsbrag. De varer et øjeblik, men er ekstremt høje.

Lex.dk skriver, at korte, pludselige lyde som skud og fyrværkeri kan give uforholdsmæssigt stor skade. Det er ikke det samlede lydtryk over en dag, der er problemet, men toppen. Hårcellerne i sneglen kan tage skade af et enkelt kraftigt brag, uden at ørerne når at beskytte sig.

Lægehåndbogen på Sundhed.dk beskriver støjskade ved kraftig impulsstøj som typisk for arbejdsrelateret høretab, ofte ledsaget af tinnitus. Skaden kan være reversibel, altså gå over, eller irreversibel. Den kaldes i fagsproget trauma acusticum, når den opstår ved et enkelt kraftigt brag.

I arbejdsmiljøreglerne bruges to slags tal. Det ene, dB(A), beskriver det gennemsnitlige støjniveau over en arbejdsdag. Det andet, dB(C), bruges til at beskrive spidsværdien i korte, hårde lyde. Spidsværdi betyder det højeste punkt i lydtrykket, ikke gennemsnittet.

Ifølge bekendtgørelsen om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet gælder disse tal:

• Nedre værdier: 80 dB(A) i gennemsnit og 135 dB(C) i spidsværdi. Overskrides de, skal høreværn stilles til rådighed, og de ansatte skal informeres og instrueres om støjrisici.
• Øvre værdier: 85 dB(A) og 137 dB(C). Her skal høreværn bruges fra arbejdets begyndelse.
• Grænseværdien: Ingen må udsættes for mere end 85 dB(A) eller impulsspidsværdier over 137 dB(C). Overskrides den, skal årsagen findes, og støjen forebygges.

Det betyder, at et enkelt skud kan overskride reglerne, selv om resten af dagen er stille. Lægehåndbogen skriver, at impulsstøj over 137 dB(C) er en risikofaktor, og at grænseværdien ikke beskytter alle mod støjskade.

Lægehåndbogen forklarer, at impulsstøj ofte giver skade omkring 6 kHz, mens kronisk støj typisk giver skade omkring 4 kHz. Det er forskellen mellem et brag, der rammer et snævert område i sneglen hårdt, og en jævn støj, der slider over tid. På et audiogram viser begge dele sig som et støjdip, men det sidder lidt forskellige steder.

Lex.dk nævner, at en midlertidig hørenedsættelse efter meget høje brag kan vare flere uger og nå op på 60 dB. Det er et markant tab, selv om det kan komme sig. Er skaden alvorlig, bliver den varig. Lægehåndbogen skriver, at støjskader generelt er irreversible, bortset fra en delvis bedring i de første måneder efter impulsstøj.

Et eksempel fra lex.dk er en mand, der havde jaget i 25 år. Hans høreprøve viste mest skade i det venstre øre, som er det, der sidder nærmest geværmundingen for en højrehåndsskytte. Det er en pointe i sig selv: Du kan have to ører, der tager forskelligt imod skud, og derfor er det vigtigt, at begge ører har samme beskyttelse.

De klassiske eksempler er skydning og jagt, hvor selve skuddet er højt, og hvor flere skytter i en stand kan lægge brag oveni brag. På skydebaner er der ofte mange våben i gang samtidig. Læs om det i guiden til høreværn til skydebane og sportsskydning.

Men også på værksteder og byggepladser findes der impulser: Slagnøgler, boltepistoler, nittemaskiner og hamre mod stål. På landbruget kan en trykluftstråle eller en kompressor give korte hårde lyde. Og i fritiden er det især nytårsaften, som giver mange brag på kort tid. Se høreværn til nytårsaften og fyrværkeri.

Spørg dig selv, om der er et sted i dit arbejde eller din hobby, hvor lyden kommer som et smæk. Så er impulsstøj relevant for dig, og så bør høreværnet vælges med det for øje.

Almindeligt passivt høreværn dæmper alle lyde, og det virker også på impulser, så længe det sidder tæt. Sidder det løst, eller passer det dårligt, slipper brag ind. Et passivt høreværn med høj dæmpning kan derfor være tilstrækkeligt, hvis du ikke behøver høre tale undervejs.

Elektroniske høreværn, også kaldet niveauafhængige, har mikrofoner udenpå og dæmper kun, når lyden bliver høj. Det betyder, at du kan høre samtalen og omgivelserne, men at et skud eller et slag bliver dæmpet til et sikkert niveau. De er særligt oplagte til jagt og skydning, hvor du både skal høre vildtet og beskytte ørerne. Du kan læse forskellen i passivt eller elektronisk høreværn.

En tredje mulighed er formstøbte propper med filter, som støbes efter dit øre. Filteret dæmper mere, jo hårdere knaldet er. Prisen er højere, men de sidder, hvor de skal, og de kan bruges hver gang. Du kan se dem sammenlignet med andre i guiden til høreværn til arbejde, jagt og skydning.

1. Tag høreværnet på, før du går ind i støjen. Det første brag må ikke komme uden værn.
2. Tjek, at det sidder tæt. Briller, hår og hjelm kan give utætheder.
3. Brug det til alle skud, ikke kun til de første. En enkelt glemt gang kan være nok.
4. Skift puder og propper, når de er slidte. Se rengøring og vedligehold.
5. Hold pause. Lad ørerne hvile mellem serier, hvis du skyder meget.

Er der flere skytter eller maskiner, der larmer samtidig, så regn med, at niveauet er højere, end du forventer. Det er i de situationer, valget af værn betyder mest. Er støjen meget høj, kan det være en idé at spørge producenten, om propper og kopper må kombineres, og hvad det betyder for dæmpningen.

Hvis du arbejder et sted med impulsstøj, har arbejdsgiveren et ansvar. Bekendtgørelsen kræver, at høreværn stilles til rådighed, når spidsværdierne overskrider 135 dB(C), og at de ansatte får information og instruktion om støjrisici, når værdierne er på eller over de nedre grænser. Ved 137 dB(C) skal høreværn bruges fra arbejdets begyndelse.

Hvis grænseværdien alligevel overskrides, skal arbejdsgiveren straks træffe foranstaltninger, finde årsagen og sikre, at det ikke sker igen. Er støjen ikke til at forebygge, skal korrekt tilpasset høreværn stilles til rådighed med det samme. Teknisk forebyggelse går forud: Lægehåndbogen peger på indkapsling af støjkilder og støjsvag teknologi som det vigtigste.

Som medarbejder har du ret til at få forklaret, hvorfor støjen er farlig, og hvordan høreværnet bruges. Spørg, hvis du ikke har fået det. Mere om fordelingen af ansvar står i guiden til høreværn på arbejdspladsen: hvem gør hvad?.

• At tage værnet af mellem hvert skud eller slag. Det næste brag kommer, når du ikke venter det.
• At bruge et høreværn, der er for svagt til støjen. Et let værn, der er fint til en boremaskine, er ikke nok til et gevær.
• At stille sig tæt på en ekstra skytte eller en maskine uden at tænke på, at brag fra naboen også rammer dig.
• At glemme børnene eller gæsterne, som står ved siden af, men ikke har værn på.
• At bruge slidte puder eller propper, hvor tætheden er blevet dårlig.

Fælles for dem alle er, at skaden sker i de øjeblikke, hvor man ikke regner med det. Impulsstøj kommer uden varsel, og derfor skal beskyttelsen være på hele tiden. Det er ikke nok at have det med; det skal sidde på hovedet eller i ørerne, før det første brag.

Har du været udsat for et kraftigt brag uden værn, er første skridt at flytte dig væk fra støjen og give ørerne ro. Ringer det i ørerne, eller er hørelsen dæmpet, kan det gå over på minutter til timer. Sundhed.dk anbefaler at overveje en høreprøve, hvis det varer mere end 48 timer. Læs mere i guiden til høreprøve og hørekontrol.

Er skaden sket, kan den ikke helbredes, men den kan begrænses ved at undgå mere støj. Brug høreværn hver gang, og tal med lægen om, hvad der kan hjælpe. Høreapparater kan ofte lindre følgerne.