Hovedtelefoner og 80 i 90-reglen

Når vi taler om høreværn, tænker de fleste på en byggeplads eller et værksted. Men en stor del af den støj, vi udsætter os selv for, kommer fra vores egne hovedtelefoner og ørepropper. Sundhed.dk citerer WHO for, at over 1 milliard unge er i risiko for støjskade fra musik via hovedtelefoner eller ørepropper. Det er en risiko, som man selv kan styre, fordi man kan skrue ned.

Det er også støj, der er svær at få øje på. Den kommer lidt ad gangen, hver dag, på vej til skole, på cyklen, i toget og under træning. Ørerne har ikke et advarselslys, og Sundhed.dk skriver, at støj i fritiden er lige så skadelig som støj på arbejdet. Hørelsen svigter ikke på én gang, men langsomt, og det første, der forsvinder, er de høje toner.

Lyden af musik adskiller sig fra maskinstøj ved, at den er noget, vi selv vælger, og som vi nyder. Derfor mærker vi sjældent det som noget, der skal beskyttes mod. Men ørerne skelner ikke mellem en slibemaskine og din yndlingssang, når lydtrykket er det samme.

Sundhed.dk beskriver en tommelfingerregel, som kaldes 80 i 90. Det anses for sikkert at skrue op til 80 procent af den maksimale lydstyrke i højst 90 minutter ad gangen. Efter 90 minutter bør ørerne have en pause.

Reglen er enkel at huske og kræver ingen udstyr. Den passer til de fleste telefoner og afspillere, hvor lydstyrken kan aflæses som et tal eller en skala. Er du i tvivl om, hvad 80 procent betyder på din enhed, kan du slå lydstyrken til maksimum og skrue lidt ned, så du stadig har et stykke at gå, før du ramler ind i toppen.

Et eksempel: Du cykler til arbejde i tyve minutter, lytter i toget i en halv time og går en tur i frokostpausen. Det er mere end en time med musik før klokken tolv, og så har du stadig eftermiddagen og træningen til gode. Lægger du alle perioderne sammen, er du hurtigt over de halvandet time. Reglen siger ikke, at du aldrig må lytte længere, men at ørerne har brug for pauser undervejs, og at du ikke skal glemme dem, fordi hver enkelt lytning føles kort.

Prøv at holde øje med din lytning i en uge. Mange bliver overraskede over, hvor mange timer de har hovedtelefonerne på. Når du kender tallet, er det lettere at lægge pauserne ind. Det kræver ingen app, blot opmærksomhed.

Husk, at det er tal for lydstyrken på enheden, ikke for de decibel, der rammer øret. Hvor høj lyden bliver i ørerne, afhænger af hovedtelefonerne. Nogle er mere effektive end andre og leverer mere lyd ved samme indstilling. Brug 80 i 90 som en pejling og ikke som en garanti.

Sundhed.dk påpeger, at vi i baggrundsstøj typisk skruer op for lyden, og at det øger risikoen. Du kender det: Toget kører, og du vil gerne høre musikken, så du skruer op. Så kommer toget til en station, og lyden er pludselig meget højere, end den burde være. Eller du løber en tur ved en trafikeret vej og skruer op for at overdøve bilerne.

Det modsatte virker også. Jo mere baggrundsstøj, du lukker ude, jo lavere kan musikken være. Sundhed.dk skriver, at hovedtelefoner eller tætsluttende in-ear-telefoner er sikrest, især støjreducerende modeller. Det giver mening: Når omgivelserne er dæmpet, behøver du ikke skrue så højt op for at høre musikken tydeligt.

Du kan afhjælpe problemet på to måder. Den ene er hovedtelefoner, der slutter tæt omkring øret og dæmper omgivelserne. Den anden er at planlægge lyttetiden: Hold den tunge musik til rolige omgivelser og brug lavere lydstyrke, når du er omgivet af stille.

Det er værd at slå fast. Hovedtelefoner, selv dem med aktiv støjreduktion, er ikke det samme som godkendt høreværn. Et høreværn, der skal beskytte mod støj på arbejde, skal opfylde EN 352 og være CE-mærket. Læs hvad det betyder i guiden til EN 352 og CE-mærke på høreværn.

Det betyder ikke, at hovedtelefoner er farlige. De er blot lavet til at spille musik, ikke til at beskytte ørerne mod en maskine. Hvis du har brug for både musik og beskyttelse på arbejdet, findes der høreværn med musik og radio, som du kan se i guiden til høreværn med radio og Bluetooth.

• Sæt en lydgrænse på telefonen, hvis den har en indstilling til det.
• Tag en pause på ti til femten minutter efter hver halvanden times lytning.
• Vælg tætsluttende in-ear eller støjreducerende hovedtelefoner, hvis du lytter i støj.
• Skru ned, før du skruer op. Start på lav styrke, når du sætter hovedtelefonerne i.
• Lyt ikke til høj musik i søvne eller som baggrundslyd gennem hele natten.
• Vælg en fast lydstyrke til faste situationer og lad være med at justere løbende, mens støjen skifter.

Det lyder som meget, men det er faktisk få ting, der gør forskellen. De fleste kan nøjes med at justere lydstyrken en gang og lade den stå. Resten kommer af sig selv, når det bliver en vane.

Du kan også gøre det til en fælles regel i familien. Taler du med børn om det, er det nemmere at begynde med et konkret tal end med en abstrakt formaning. Siger du "ikke højere end fire streger", forstår de det. Det hjælper at have en regel, de kan se på skærmen.

Det er sjældent musikken i stilhed, der er problemet. Det er de situationer, hvor omgivelserne larmer, og vi skruer op for at kompensere. Sundhed.dk peger på baggrundsstøj som den afgørende faktor, og det passer med de tre steder, hvor de fleste af os mister overblikket.

• I toget eller bussen, hvor motorstøjen skifter og vi justerer lyden efter den højeste støj.
• Ved træning, hvor maskiner, vægte og anden musik larmer, og hvor kroppen i forvejen er i gang.
• På cyklen eller på gaden, hvor trafik og vind fylder, og hvor hovedtelefonerne ikke slutter tæt.

I alle tre situationer hjælper det at vælge tætsluttende hovedtelefoner, så du ikke skal skrue så højt. Og det hjælper at huske at skrue ned igen, når støjen forsvinder. Mange glemmer det, og så sidder lyden for højt resten af dagen.

Det er også en god vane at tage hovedtelefonerne af i pauser fra transport og træning. Ørerne får ro, og du opdager, hvor højt du faktisk lytter, når du sætter dem på igen. Det første minut efter en pause er en god prøve: Er lyden ubehagelig høj, er indstillingen sat for højt.

Unge er den gruppe, WHO bekymrer sig mest om, fordi de ofte lytter længe og højt. Det er også dem, der har flest år foran sig med hørelsen. Hvis dit barn lytter hver dag, er 80 i 90 en god regel, og barnet kan hjælpe med at huske den. Se også guiden til høreværn til børn og ørepropper til koncerten om, hvad man gør, når børnene skal til noget højere end hverdagen.

Er der en lydbegrænsning på barnets telefon eller hovedtelefoner, så sæt den til, og aftal en fast lydstyrke sammen med barnet. Spørg butikken, hvis det ikke fremgår af æsken, om hovedtelefonerne har en begrænsning.

Sundhed.dk anbefaler at overveje en høreprøve, hvis nedsat hørelse og susen eller hyletoner varer mere end 48 timer efter kraftig støjpåvirkning. Har du været til en koncert og har ringen for ørerne dagen efter, er det et tegn på, at lyden har været for høj. Læs om, hvordan prøven foregår, i guiden til høreprøve og hørekontrol.

Husk, at det er nemmere at forebygge end at reparere. Sundhed.dk skriver, at selve høretabet ikke kan behandles, og at skader i det indre øre ikke kan helbredes.